Tortilla pandekager

Tortilla pandekager

Mine drenge har lige haft fødselsdag, og da jeg spurgte, hvad de ville have, at vi skulle servere for gæsterne til aften, lød svaret ”TexMex”.

Denne tortillapandekage opskrift er brugt rigtigt mange gange. Den stammer fra et Haver til maver/PKU forenings arrangement som blev afholdt for nogle år siden.

 

Ingredienser

VARE MG PHE
200 g vand
9 g fiberHusk 7
28 g olie
30 g finthakkede løg 11
1.5 g mild chili pulver 6
½ tsk fint salt
½ tsk bagepulver, Dr. Oetker
240 g loprofin melmix 24
1 lille håndfuld friske krydderurter ?

 

mg phe ialt= 48 mg;

Total mængde protein = 1.4 g

 

Sådan gør man

  • Afvej lunkent vand.
  • Tilsæt FiberHusk under omrøring og lad derefter blandingen hvile i 10 min.
  • Skyl og hak krydderurterne fint.
  • Bland olie, løg, chili, krydderurter, salt og bagepulver og det meste af lavprotein melet i.
  • Arbejd dejen kraftigt. Tilsæt mere lavprotein melmix, hvis der er brug for det.
  • Del dejen i 8 stykker.
  • Rul hvert stykke ud til en tynd pandekage. Et fif kan være at gøre det mellem to stykker bagepapir.
  • Bag den tynde pandekage på begge sider på en pande med meget lidt olie – faktisk skal man blot komme olie på lidt køkkenrulle og køre det rundt på panden.
  • Prik evt. pandekagen med en gaffel under bagningen, så der ikke kommer luftbobler.
  • Jeg har investeret i en Melissa tortilla maker (Netto havde en på et tidspunkt som spot vare). Den bruger jeg altid.

TIPS: Man kan også fryse dem. Det har vi gjort tit.