Røget “laks”
Jeg har set opskrifter på røget “laks” flere steder. Jeg har afprøvet denne som kommer fra en amerikansk PKU side.
Ingredienser
VARE | MG PHE |
---|---|
225 g gulerødder | 40.5 |
Groft salt | – |
Marinade | |
11 g olivenolie | – |
4 g liquid smoke | – |
2.5 g riseddike | – |
Opskriften indeholder ca. 1.5 lister, 1.6 g protein og 40.5 mg phe.
Sådan gør du:
- Varm ovnen op til 190°C.
- Læg et lag groft salt i bunden af et lille ovnfast fad.
- Gulerødderne vaskes, tørres og lægges med skræl på, ovenpå saltet.
- De må ikke røre bunden eller hinanden.
- Læg groft salt over, så de er helt dækket.
- Bag gulerødderne i 1½ time.
- Tag de bagte gulerødder ud af ovnen og lad dem stå i ca. 10 min for at køle af.
- Bland marinaden.
- Tag derefter gulerødderne ud af saltet.
- Tag skrællen af gulerødderne. Man kan trække skrællen af med en urtekniv.
- Skær gulerødderne på langs i tynde skiver.
- Kom de tynde skiver i marinaden, og lad dem mariner i ca. 2-3 dage på køl.
- Server på et stykke brød med lidt frisk dild, eller som en forret med lidt brød etc.