Pasta chips
Chips til dronningens nytårstale! Opskriften er lavet efter opskrift på frederikkewaerens.dk
Ingredienser | mg phe |
300 g lavprotein pasta | – |
42 g olie | – |
6 g Paprika | 31 |
8 g løgpulver | 22 |
6 g hvidløgspulver | 32 |
salt og peber | – |
100 g Green Vie Parveggio revet parmasan (< 0.5 g protein/100g) | 25 |
Der er ca. 4.5 lister/brikker i hele portionen.
- Kog pastaen som angivet på pakningen.
- Lad vandet dryppe af.
- Bland olivenolie med alle krydderierne og kom pastaen i.
- Vend det godt rundt.
- Fordel pastaen på en bageplade med bagepapir på og bag pastaen i ovnen i ca. 30-35 min.
- Rør i pastaen undervejs.
- Chipsene virker bløde lige efter at man har slukket, men når de er kølet af så er de sprøde.
- Lad pastaen afkøle og server. NB: Vi tilberedte vores i en airfryer – 200 C ca 10-15 min (vi gik og kiggede til dem, og rystede kurven).