Påskeæg

Disse påskeæg er lavet som en pop cake uden pind. Jeg havde kun noget grøn candy melt i skabet – gul eller hvid havde nok været mere påske agtigt!
Ingredienser
VARE | MG PHE |
---|---|
117 g chokoladekagerest f.eks. Kennedys fodboldkage el. lign. | – |
16 g blødt smør | 4 |
Lidt vaniliepulver | – |
37 g flormelis | – |
7 g piskefløde | 8 |
10 g grøn candy melt fra Wilton pr. æg (1.3 g protein/100g) | Ikke ret meget |
Sådan gør du:
- Kom kagen, blødt smør, flormelis, vaniliepulver og fløde i en skål.
- Smuldr det med fingrene, og saml det til en dej.
- Form ca. 9 æg á ca. 20 g dej.
- Læg dem på en tallerken, og sæt dem på køl.
- Smelt forsigtigt candy melt over et vandbad eller i en microovn.
- Dyp æggene – en efter en – i candy melt, og sæt dem på et fad og derefter på køl.
- Server som lidt påskehygge.