„Mandel‟kage

En konfirmation krævede en mandelkage til dessert. Her er et bud på en „mandelkage‟ lavet med tilsætning af lidt chufamel, som giver en lidt nøddeagtig smag.
Ingredienser
VARE | MG PHE |
---|---|
84 g kogte kartofler | 64.5 |
60 g Loprofin melmix | 6 |
20 g Chufamel | 12 |
50 g AMA margarine | – |
100 g sukker | – |
8 g Loprofin æggeerstatning | 0.4 |
24 g vand | – |
4 g bagepulver | – |
Lidt mandelessens | – |
Hele retten indeholder ca. 3.4 lister, 85.5 mg phe og 2.8 g protein.
1 g protein/100g; 84 g = 1 liste.
Sådan gør du:
- Kartoflerne koges, afkøles og moses med en gaffel.
- Margarine og sukker røres godt.
- Æggeerstatning (æggeerstatning + vand) røres i.
- Kartoflerne blandes i.
- Loprofin melmix, Chufamel og bagepulver røres i.
- Mandelessens (ca. en lille teske) efter smag blandes i.
- Dejen kommes i en bagepapirsbeklædt springform (ca. 17 cm i diam) og bages ved 170°C i ca. 45-50 min.
- Stik i kagen undervejs så den ikke overbages.
- Når kagen er kold, drysses den med sigtet flormelis.
- Blev serveret med Hazelnut is (havreis) fra Funky fields (Fakta).