Bananbrød

Bananbrød

Jeg havde fået købt for mange bananer forleden, og spekulerede på, hvad jeg skulle finde på at lave af dem. Så kom jeg til at tænke på, at Amerikanerne spiser “banana bread”. Så jeg gik på jagt efter en opskrift, som jeg har forsøgt at lave om til danske ingredienser. I min optik minder det meget om en banan kage, men den er angivet, som noget man kan komme smør på og spise som brød.

Ingredienser

VARE MG PHE
 260 g Semper Lavprotein melmix 39
 100 g sukker  –
 11 g Natron
 3 g fint salt
 250 g banan (ca. 2.5 banan) 100
 170 g Planti YogOat vanilie (havrebaseret yoghurt)*  76.5
 85 g bagemargarine (smeltede og afkølet)  –
 Lidt vaniliepulver  –
 1 spsk æblecidereddike
 68 g Schoxxi, MetaX 48.5

*Kan man ikke få fat i en havrebaseret yoghurt, så foreskriver opskriften, at man kan tilsætte en ekstra banan og veje op til en total på 170 g med rismælk. Det ændrer lidt ved phe indholdet.

Hele retten indeholder 10.5 lister, 268.5 mg phe og 6.7 g protein.

0.8 g protein/100g; 1 liste = 77 g.

Sådan gør du:

  • Tænd ovnen på 175°C
  • Kom bagepapir i en rugbrødsform.
  • Bland melmix, sukker, natron og salt i en skål, og sæt den til side.
  • Bland mosede bananer, yoghurt, margarine, eddike og vanilie i en skål.
  • Fold bananmixet let ind i de tørre ingredienser.
  • Fold hakket Schoxxi i dejen til sidst.
  • Dejen skal til være tyk og klumpet.
  • Kom dejen i en form.
  • Bag brødet i ca. 55-65 min afh. af ovnen.
  • Stik brødet med en tandstik og se om den er færdigbagt.
  • Lad brødet køle af i formen i 5-10 min før det flyttes.
  • Sæt brødet på en rist og lad det køle af.
  • Server det lunt eller ved stuetemperatur.