Mini pavlova samt små hindbær og lakrids kys.
En lille mini dessert lavet af Aquafaba + kys af overskydende skum. Kan mageligt spises af hele familien.
Ingredienser
VARE | MG PHE |
---|---|
75 g Aquafaba (siet væske fra en kikærte dåse) | 64 |
En knivspids citronsyre eller 1/4 tsk. citronsaft | – |
93.5 g sukker | – |
Hele opskriften indeholder 2.5 lister. 32 g = 1 liste. 1.6 g protein/100g.
1 mini pavlova (8 cm i diam) vejer ca. 8 g efter bagning = ca. 1/3 liste = 7 mg phe.
Et kys vejer ca. 2 g = ca. 1.5 mg phe.
Sådan gør du
- Ovnen sættes på 100°C.
- Kikærtevæsken er følsom overfor fedt, vand og sæberester, så vælg din skål med omhu.
- Pisk kikærtevæsken og citronsyre til skum med en elpisker.
- Pisk til det giver bløde toppe.
- Kom sukkeret i, 1 spsk. ad gangen, og pisk til skummet er blankt og fint.
- Kom skummet i en stor sprøjtepose.
Mini pavlovaer: Tegn 4 ringe på et stykke bagepapir og brug en ske til at komme skummet på pladen.
Marengs kys: Del resten af skummet i to, og kom lidt lakridspulver i den ene del (ca. 0.5 g) og rør det sammen. Kom lidt hindbærekstrakt og lidt rød pasta farve i den sidste del, og rør det sammen. - Sæt disse to slags skum på pladen i kys ved at bruge en 1M sprøjtetyl.
Man kan lave sjove effekter med farven ved at køre koncerteret farve af på indersiden af sprøjteposen i streger med en tandstik. - Det hele fylder 1 bageplade. Kan godt stå tæt, da de ikke flyder ud.
- Bag i ca. 60-80 min. Det afhænger meget af ovnen.
- Lad dem evt. stå i eftervarmen og tørre i et par timer til ovnen er kølet af.
- De skal være kølet af, inden de tages af bagepapiret.
- Hvis de ikke slipper bagepapiret, når de er kølet af, så sæt dem ind i ovnen igen, og giv dem lidt mere.
- Kan fint gemmes i en lufttæt beholder.
Mini pavlova:
Server med et lag Schlagfix og frisk frugt.
Kys:
Læg evt. kyssene sammen med lidt smeltet Schoxxi chokolade eller lign.
TIP
Et andet alternativ er at lave en marengs kransekage. Det gjorde vi det ene år.
TIP II
Dyp bunden på kyssene i Lavprotein chokolade.
TIP III
Man kan sikkert også brug det som skum i flødeboller – er ikke afprøvet endnu!