Skagensrøra
Denne Skagensrøra er en blanding af mange opskrifter fra “hinsidan”. God, som forret eller som fyld i en sandwich. Kan sagtens nydes af hele familien; det blev den i alle fald her.
De andre ting vist på billed er: røget “laks”, røget tang caviar rørt med creme fraiche 38 % (se Agurke forret), grillede peberfrugt i olie (fra et glas 0.6 g protein/100g). Det sidste er rispapirschips med agurk og mango samt lidt sur-sød chili sovs.
Ingredienser
VARE | MG PHE |
---|---|
48 g Oatly Imat Fraiche (1.1 g protein/100g) | 26.5 |
48 g Salat Mayonnaise, Kraft (0.5 g protein/100 mL) | 12 |
10 g friskpresset citronsaft | 2 |
35 g spisemoden avocado i tern | 23.5 |
23.5 g finthakket rødløg | 8 |
30 g finthakket fennikel (knold) | 15 |
42 g gulerod i små tern | 7.5 |
9 g tang caviar (0.2 g protein/100g- svarer til Caviart) | 2.5 |
Lidt frisk dild | – |
Smag til med salt og peber og evt. citronsaft | – |
Hele opskriften indeholder 4 lister. 63 g = 1 liste.
Sådan gør du:
- Kom Imat Fraiche og Salat Mayonnaise i en skål.
- Rør frisk presset citronsaft i.
- Hak avocado i små tern og kom det i dressingen.
- Hak rødløg og fennikel fint og kom det i.
- Hak gulerod i små tern, og vend dem i.
- Rør tang caviar samt lidt frisk dild i.
- Smag til med salt og peber og evt. citronsaft.
- Server på et lille stykke ristet brød, som en forret, eller brug det i en sandwich som fyld.
You must be logged in to post a comment.