PKU Wellington

PKU Wellington

Dette er en blanding af mange opskrifter og et alternativ til andestegen. Portionen blev ret stor, så næste gang vil jeg lave en lidt mindre portion. Men mon ikke den også smager godt kold?!

Dejen nåede at blive lidt blød efter, at den blev rullet ud – jeg vil anbefale, at man arbejder hurtigt, når dejen er rullet ud, så den ikke når at blive for blød. Den var heller ikke helt nem at flytte på, når fyldet først var kommet i, men øvelse gør vel mester, så næste gang bliver udseendet forhåbentligt bedre.

Ingredienser

VARE MG PHE
194 g Butternut squash 77.5
Olivenolie
Tørret rosmarin
Groft salt
118 g champignon 82.5
39.5 g løg 14
5 g hvidløg 9
72 g Oatly Imat, 13% (havrefløde) 36
Lidt timian
50 g Loprofin ris 7
 250 g Fria smørdej (1.3 g protein/100g) 162.5

 

Hele opskriften indeholder 15.5 lister.

Sådan gør du:

  • Skræl butternut squashen og skær den i tynde både.
  • Læg bådene på et bagepapir og drys olivenolie, salt og tørret rosmarin over.
  • Bag bådene i ovnen ved 200°C i ca. 30 min.
  • Køl bådene af.
  • Kog risene i ca. 10 min.
  • Svits løg og hvidløg.
  • Kom champignon i.
  • Steg til væsken er stegt væk.
  • Kom havrefløden på.
  • Kog fløden op.
  • Kom de kogte ris i.
  • Bland det hele sammen til noget af væsken er kogt af.
  • Smag fyldet til med salt, peber og krydderier.
  • Køl fyldet af.
  • Når fyldet er kølet af, rulles dejen ud – ikke for tyndt.
  • Kom risfyldet på, og læg de bagte butternut squash både på.
  • Fold dejen ind, og så det bliver til et lille brød.
  • Kom ”brødet” i et smurt ovnfast fad.
  • Kom det i ovnen ved 200°C i ca. 30-45 min.
  • Pensl evt. med LP mælk.

Smørdejen var vi heldige at få i REMA1000.