Onion Bhaji
Denne opskrift kommer fra en engelsk PKU side og er en indisk snack.
Ingredienser
VARE | MG PHE |
---|---|
125 g Semper Lavprotein mel | 19 |
2 g tørgær | 28 |
2.5 g karrypulver | 17 |
2 g fint salt | – |
5.5 g olivenolie | – |
65 g vand | – |
25 g ProZero | – |
50 g løg | 17.5 |
Friture olie | – |
Raita – se opskrift andet steds her på bloggen. | – |
Hele opskriften indeholder 3.3 lister og 81.5 mg phe. 0.9 g protein/100g.
En liste svarer til 79 g.
Sådan gør du:
- Bland mel, tørgær, karrypulver og salt i en skål.
- Kom olie, vand og ProZero ned til de tørre ingredienser, og rør det sammen med en el mixer til man har en glat dej.
- Dæk skålen til, og lad den hæve et lunt sted i ca. 20 min.
- Vend de groft hakkede løg i dejen med en grydeske.
- Varm fritureolien op.
- Brug en teske til at lave nogle små kugler af dej (ikke for store – vigtigt!), og kom dem i frituren. Få ad gangen.
- Lad dem stege i få minutter, til de er puffede og gyldne.
- Læg dem på et stk. køkkenrulle.
- Server med raita eller sød chili sovs.