Løgbrød

Løgbrød

Et lækkert madbrød lavet som et stort brød, eller som kuvertbrød. Min søn elsker løg, så derfor er det krydret og pyntet med løg.

Ingredienser

VARE MG PHE
50 g rå løg ringe 17.5
12.5 g frisk gær  40
200 g vand  –
3.5 g fint salt  –
12 g olivenolie  –
240 g Semper Lavprotein melmix  36
5.5 g FiberHusk 4
1.8 g hvidløgspulver, Santa Maria 15.3
3.5 g løgpulver, Santa Maria 16.5

 

Hele opskriften indeholder ca. 5 lister, 117 mg phe og 0.7 g protein/100g.

1 liste = 97 g

Sådan gør du:

  • Kom vandet i en skål.
  • Rør gæren ud i vandet.
  • Kom Fiberhusk i, rør og lad det stå ca. 10 min.
  • Kom olie, salt og løg – og hvidløgspulver i.
  • Rør melet i med en elpisker med dejkroge; rør til dejen er glat.
  • Kom dejen i f.eks. en lille springform, muffinsforme eller sæt dem på en plade som boller.
  • Kom løgringe oven på ved at trykke dem let ned i dejen.
  • Bag brødet i ovnen i ved 200°C i ca. 20 min. Tiden afhænger af ovnen (prøv at stikke i brødet for at se om det er færdigt).
  • Tag brødet ud af formen, og lad det bage i yderligere ca. 5-10 min.
  • Er det boller eller kuvertbrød man laver, skal de bages i ca. 10-15 min