Jordbærtærte

Jordbærtærte

Sommer betyder jordbærtærte. Denne kan min søn godt lide, og den ligner rigtigt meget en ganske alm. jordbærtærte.

 

Ingredienser

VARE MG PHE
Mørdej
25 g smør  6
24 g Loprofin melmix  2.5
24 g Chufamel  14.5
1 g FiberHusk  1
17 g flormelis  –
1 g Loprofin æggeerstatning 0
6 g vand til æggeerstatning  –
1-2 dr. mandelessens  –
Lidt lavprotein chokolade  ?
17.5 g kagecremepulver, Dr. Oetker  –
50 g Loprofin mælk  5
23 g pisket flødeskum  25
Jordbær i halve/kvarte  ?

Hele opskriften indeholder 2.5 lister, 61 mg phe og 2.2 g protein.

Sådan gør du:

Mørdej:

  • Bland Loprofin melmix, Chufamel, FiberHusk og sigtet flormelis.
  • Kom smørret i, og skær det i små stykker.
  • Tilsæt æggeerstatning udrørt i vand, kom et par dr. mandelessens i og saml dejen.
  • Varm ovnen til 175°C
  • Klip bagepapir i størrelse med tærteformen (lille tærte form, diam. =  13 cm)
  • Rul dejen ud, og tryk den ned i tærteformen.
  • Bag tærtebunden i ca. 10-15 min, måske længere, afh. af ovnen. Hold øje med den.
  • Medens tærten er varm, kommes fint hakket lavprotein chokolade på, som smelter og smøres ud.
  • Medens kagen afkøler, røres kagecremen.
  • Bland Loprofin mælk og kagecremepulver.
  • Pisk piskefløden og bland den færdige creme i.
  • Når tærten er helt afkølet, kommes fløde/creme blandingen ovenpå kagen.
  • Kagen pyntes med halve eller kvarte jordbær.
  • Serveres på terrassen i godt selskab.