Friturestegte løgringe
En lækker snack – en af vores søns favoritter!
Ingredienser
VARE | MG PHE |
---|---|
67 g rå løg ringe | 23.5 |
80 g Semper Lavprotein melmix | 12 |
9 g Loprofin æggeerstatning | 0.5 |
4 g bagepulver | – |
8 g sukker | – |
83 g vand | – |
Krydderi: Paprika, lidt chilipulver (eller andet, afh. af hvad man kan lide) | ? |
Lidt fint salt | – |
Fritureolie | – |
Hele opskriften indeholder 1.5 lister, 36 mg phe og 0.9 g protein/100g.
1 liste = 105 g
Sådan gør du:
- Skær løgringe fra et forholdsvist stort løg.
- Skær ringene ca. 0.5 cm tykke.
- Læg løgringene til side.
- Mix alle de tørre ingredienser.
- Kom langsomt iskoldt vand i, og rør det godt til det er en tyk pandekagedej.
- Lad blandingen stå i ca. 5 min.
- Varm fritureolien op i en gryde.
- Dyp løgringene i dejen, indtil de er helt dækket af dej.
- Kom løgringene i olien.
- Friter dem, indtil de er gyldne og sprøde.
- Vend ringene 2-3 gange, medens de koger.
- Læg dem derefter på et stykke fedtsugende papir.
- Server straks med en god dip eller sursød chili sovs.