Butternut squash risotto med champignon
Risotto går man aldrig galt i byen med. Smager altid godt!
Ingredienser
VARE | MG PHE |
---|---|
222 g grøntsagsbouillon, Oscar (færdigblandet) | 18 |
22 g løg | 7.5 |
2 g presset hvidløg | 3.5 |
75 g Butternut squash | 30 |
8 g olivenolie | – |
67 g Loprofin ris | 9 |
6 g Creme Bonjour med hvidløg (2.7 g protein/100g) | 8 |
Tørret rosmarin | ? |
Lidt chiliflager | ? |
11 g smør | 3 |
Lidt salt | – |
95 g champignon | 66.5 |
Hele opskriften indeholder 6 lister, ca. 150 mg phe og 1.4 g protein/100g.
1 liste = ca. 58 g
Sådan gør du:
- Bag butternut squashen (skåret i et par lidt større stykker) i ca. 15-20 min ved 200°C.
- Pil og hak løget, og pres hvidløget i en hvidløgspresser.
- Kog noget vand, og bland bouillonen (6 g grøntsagsbouillon, Oscar (6,1 g protein/100 g) + 216 g kogende vand).
- Svits løg og hvidløg i olien til de er bløde.
- Tilsæt risene og rør. Risene må ikke brænde fast til bunden.
- Tilsæt lidt bouillon ad gangen og rør. Skru lidt ned for varmen.
- Kom låget på.
- Bouillonen tilsættes lidt og lidt. Det skal koge imellem tilsætningerne.
- Rør ofte.
- Fortsæt indtil risene er cremede og kogte (ca. 10 min).
- Svits champignonerne på en pande først uden smør. Når væsken er dampet af, kommes lidt smør på panden, og svampene ristes.
- Tag gryden af varmen, og tilsæt den bagte butternut squash, de stegte champignon, smør og cremeost.
- Smag til med lidt salt, chiliflager og tørret rosmarin.
You must be logged in to post a comment.