Bagt gnocchi i krydret tomatsauce

Lav gnocchi efter opskriften fundet andet steds på denne side. Brug en færdig tomatsovs på glas, eller lav din egen efter opskriften nedenfor.
| Ingredienser | mg phe |
| 25 g fint hakket løg | 9 |
| 3 g presset hvidløg | 5.5 |
| 16 g soltørrede tomater i olie, finthakket | 21 |
| Lidt frisk basilikum | – |
| Lidt tørret rosmarin | – |
| 83 g groftrevet squash | 39 |
| 30 g færdig grøntsagsbouillon | 4.5 |
| 195 g hakkede tomater på dåse | 64 |
| Lavprotein revet ost (f.eks. fra Lidl, Føtex eller Netto) | – |
| Lavprotein parmasan (f.eks. GreenVie Parveggio fra GreenOs; indeholder <0.5 g protein/100g) |
– |
| Olivenolie | – |
| Salt | – |
| Peber | – |
Der er ca. 6 lister/brikker i hele portionen.
- Sauter løgene i en sauterpande med olie ved middelvarme til løgene er bløde.
- Tilsæt hvidløg, soltørrede tomater, basilikum, rosmarin, revet squash, grøntsagsbouillon, hakkede tomater og kog retten op og lad det simre uden låg i 10 min, så det kan koge lidt ind.
- Smag til med salt og lidt sukker
- Kom de ukogte gnocchi i et ovnfast fad.
- Kom tomatsovsen henover.
- Drys med Lavprotein revet ost og lavprotein revet parmasan.
- Bag det hele i en forvarmet ovn ved 180C varmluft i ca. 10-20 min til osten er gylden og smeltet.
- Server med lidt frisk basilikum.
