Græskarrisotto
Forleden lavede kokken Græskarrisotto i Go’ morgen Danmark. Det blev inspirationen til denne ret. Den kan spises som tilbehør til noget andet eller som hovedret.
Ingredienser
VARE | MG PHE |
---|---|
222 g grøntsagsbouillon, Oscar (færdigblandet) | 18 |
22 g løg | 7.5 |
2 g presset hvidløg | 3.5 |
22 g Hokkaido græskar i små tern | 7 |
8 g olivenolie | – |
67 g Loprofin ris | 9 |
6 g Creme Bonjour med hvidløg (2.7 g protein/100g) | 10.5 |
Tørret salvie | ? |
Lidt chiliflager | ? |
11 g smør | 3 |
Lidt salt | – |
Evt. Violife Prosociano (1.6 g protein/100g) | ? |
Hele opskriften indeholder 2.5 lister, ca. 57 mg phe og 0.6 g protein/100g.
Sådan gør du:
- Pil og hak løget og pres hvidløget i en hvidløgspresse.
- Skær græskarkødet i små tern (ca. 1 cm x 1 cm).
- Kog noget vand, og bland bouillonen (6 g grøntsagsbouillon, Oscar (6,1 g protein/100 g) + 216 g kogende vand).
- Svits grøntsagerne i olien til de er bløde.
- Tilsæt risene og rør. Risene må ikke brænde fast til bunden.
- Tilsæt lidt bouillon ad gangen og rør. Skru lidt ned for varmen.
- Kom låget på.
- Bouillonen tilsættes lidt og lidt. Det skal koge imellem tilsætningerne.
- Rør ofte.
- Fortsæt indtil risene er cremede og kogte (ca. 10 min).
- Tag gryden af varmen og tilsæt smør og creme ost.
- Smag til med lidt salt, chiliflager og tørret salvie.