Æble beignets
Lækre æble-baignets. Vi brugte madæbler fra haven, og de var lidt til den sure side, så hvis man har et godt spiseæble med smag, vil det være perfekt.
Portionen er stor nok til både PKUere og ikke PKUere.
Ingredienser
Marinerede æbleskiver:
VARE | MG PHE |
---|---|
466 g æbler med smag (ikke madæbler; de bliver for sure) | 33 |
50 g æblemost | 1 |
½ stang vanilie | ? |
Lidt Rørsukker | – |
Smagsneutral olie f.eks. vindruekerne- eller solsikkekerne olie. | – |
Flormelis | – |
Beignet-dej:
VARE | MG PHE |
---|---|
36 g smagsneutral olie | – |
200 g øl, pilsner | 10 |
200 g lunkent vand | – |
3.5 g æggeerstatning (Orgran, No Egg) | – |
250 g Semper Lavprotein melmix | 37.5 |
Lidt fint salt | – |
2 g kardemomme | 11 |
Hele opskriften indeholder ca. 3.5 lister lister.
Total mængde protein = 3,0 g
171 g = 1 liste.
0.5 g protein/100g.
Sådan gør du
- Skær æblerne i 5 mm tykke skiver.
- Skær kernehuset ud med en urtekniv eller brug en kernehusudstikker.
- Kom skiverne i et fad.
- Hæld æblemost i en skål og rør vaniljekorn og sukker i.
- Hæld blandingen over æblekskiverne.
- Lad det stå og marinere i ca. 30 min.
- Tag skiverne op og lad dem dryppe af i en si.
- Kom olien i en grude og varm den op til det syder omkring en tandstik.
- Dyp æbleskiverne i beignetdejen og steg dem i ca. 2 min på hver side til de er gyldne på begge sider.
- Lad dem dryppe af på lidt køkkenrulle.
- Drys dem med lidt flormelis, og server beignet’erne med det samme.
NB. Umiddelbart er der lidt for meget dej, så man kan nok godt skære lidt i den del, eller komme flere æbler i.