Røget “laks”

Røget “laks”

Jeg har set opskrifter på røget “laks” flere steder. Jeg har afprøvet denne som kommer fra en amerikansk PKU side.

Ingredienser

VARE MG PHE
225 g gulerødder 40.5
Groft salt
Marinade
11 g olivenolie
4 g liquid smoke
2.5 g riseddike

 

Opskriften indeholder ca. 1.5 lister, 1.6 g protein og 40.5 mg phe.

Sådan gør du:

  • Varm ovnen op til 190°C.
  • Læg et lag groft salt i bunden af et lille ovnfast fad.
  • Gulerødderne vaskes, tørres og lægges med skræl på, ovenpå saltet.
  • De må ikke røre bunden eller hinanden.
  • Læg groft salt over, så de er helt dækket.
  • Bag gulerødderne i 1½ time.
  • Tag de bagte gulerødder ud af ovnen og lad dem stå i ca. 10 min for at køle af.
  • Bland marinaden.
  • Tag derefter gulerødderne ud af saltet.
  • Tag skrællen af gulerødderne. Man kan trække skrællen af med en urtekniv.
  • Skær gulerødderne på langs i tynde skiver.
  • Kom de tynde skiver i marinaden, og lad dem mariner i ca. 2-3 dage på køl.
  • Server på et stykke brød med lidt frisk dild, eller som en forret med lidt brød etc.