Naan brød

Naan brød

Et lækkert naan brød til indiske retter eller blot som madbrød.

Ingredienser

VARE MG PHE
75 g smør 19
200 g Loprofin mælk 20
50 g Oatly iMat 13% (havrefløde) 25
12.5 g frisk bagegær 40
 9.5 g FiberHusk  7
 3 g Loprofin æggeerstatning  0
 4.5 g sukker  –
 3 g fint salt  –
 300 g Semper lavprotein mel  45
 Lidt havsalt  –
 Lidt Garam masala  –

 

Hele retten indeholder 6 lister, 156 mg phe og 3.8 g protein.

0.7 g protein/100g. 1 liste = 92 g.

 

Sådan gør du:

  • Smelt smørret og bland LP mælken og havrefløde i.
  • Rør gæren i.
  • Tilsæt FiberHusk og lad det stå et øjeblik.
  • Tilsæt sukker, salt og LP mel i.
  • Rør dejen sammen til den er glat og ensartet.
  • Lad dejen hæve i  30 min.
  • Del dejen i ca. 5-6 stykker.
  • Tryk dejen flad med hænderne og læg dem på en bageplade.
  • Tryk fingrene ned i, så der kommer fordybninger.
  • Sæt dem til hævning i ca. 30 min.
  • Pensl/spray med lidt olie, og drys med lidt havsalt eller garam masala, eller hvad du ellers kan lide.
  • Bag ved 250 °C (varmluft) i ca. 5-9 min afhængig af ovnen.
  • Server til en god indisk ret.