Aaloo Masala (en stærk indisk ret)

Aaloo Masala (en stærk indisk ret)

En indisk ret til den stærke side – det kan justeres med lidt mindre krydderier og lidt mindre chili. Der er nok til 4 pers.

Ingredienser

VARE MG PHE
Olie til stegning
83 g løg 29
13 g hvidløg 23.5
6.5 g ingefær rod 3
8 g chili 5
 785 g fl. tomat ( ca. 2 ds.)  258
350 g rå kartofler i tern  270
3.8 g garam masala  17
2.8 g stødt koriander  17
6 g stødt spidskommen  ?
 1.8 g stødt gurkemeje  7
 0.3 g cayenne peber  ?
 Lidt citronsaft
 Lidt sukker
 Lidt salt
 Evt. lidt Oatly iFraiche

 

Hele retten indeholder 25 lister, 632 mg phe og 19.4 g protein.

1 liste = 41 g.

Bemærk, at g pr. liste afhænger af hvor meget retten er kogt ind. Man kan veje hele portionen efter fremstilling og dele med 25 lister, så har man antal gram pr. liste.

 

Sådan gør du:

  • Hak løg, hvidløg, chili (uden kerner) og ingefærrod fint, og svits det i olie.
  • Kom krydderierne i, og lad dem svitse med i et par min.
  • Tilsæt de flåede tomater.
  • Lad det simrer et øjeblik.
  • Skræl kartoflerne, og skær dem i tern.
  • Kom kartoflerne i, og lad dem koge med til de er møre.
  • Smag til med citronsaft, sukker og salt. Tomaterne kan godt smage lidt surt, så man må smage sige frem til det man kan lide.
  • Server ris og naan brød til. Kom evt. en lille klat iFrache oven på, når retten spises.